Spring til indhold
NordicStealth
NordicStealth stealth awning deployed on a campervan
Passer alle de store van-platforme

Nordic Stealth

Markisesystem.

Markisen, du ikke ser, før du skal bruge den. Kun en smal skinne bliver på taget, resten pakker du ned i bilen. Og med sine 15 kg er den op til 20 kg lettere end en almindelig markise.

Gratis og uforpligtende · Founder-pris til de første 100

Scroll

De fleste markiser sidder fast på bilen hele året. Den store kasse bliver på taget, uanset om du bruger skygge eller ej, og vi syntes ikke rigtig, det gav mening.

Hos os er den eneste faste del en smal aluminiumsskinne. Sejlet, stængerne og alle beslag pakker du ned i en taske inde i bilen, du sætter det hele op alene på cirka ti minutter, og når du kører videre, er der ingenting at se.

Det er derfor det hedder NordicStealth.

14.5
Skyggedækning
50+UPF
UV-beskyttelse
<10min
Opsætningstid
15kg
Systemvægt
Systemet
NordicStealth system deployedNordicStealth system deployedNordicStealth system deployedNordicStealth system deployedNordicStealth system deployedNordicStealth system deployed
NordicStealth aluminium rail flush on van roofline, autumn birch forest

Skinnen Bliver Siddende.

Tre stykker pulverlakeret aluminium samles til én skinne, som klikkes fast på bilens egne fabriksankre på taget med små adaptere. Der skal hverken bores, fuges eller laves huller, og skinnen kan tages helt af igen uden at efterlade mærker. Den bliver siddende, men ændrer intet permanent på bilen.

14.5 square metres of shade deployed, view from under the NordicStealth sail at sunset

14,5 m² Udfoldet.

Den marine sejldug filtrerer sollyset, og under markisen er der god plads til bord, stole og skygge til hele selskabet. Seks jordankre og forstærkede stænger holder sejlet stramt, også når vejret driller, og du sætter det op på samme måde hver gang.

NordicStealth awning deployed beside van in forest evening light

10 minutter til skygge.

Sejlets kant glider ind i skinnens spor fra den ene ende, lidt ligesom en lynlås. Med det indbyggede træksystem klarer du det selv på få minutter uden værktøj, og bagefter pakker du sejlet ned i tasken inde i bilen, så der ikke er andet tilbage på taget end den smalle skinne.

NordicStealth carry bag on grass
Opbevaring

Alt er i én taske.

Sejlet, stængerne, ankrene og alle beslag pakkes ned i én enkelt taske på 123 × 20 × 20 cm. Den kan ligge i bagagerummet eller under sengen, indtil du får brug for den, og når du kører, er der ingenting at se.

123 × 20 × 20 cm
Taske · samlet system
Opsætning

Sådan gør du

Det besværlige sker kun én gang. Bagefter tager skyggen under ti minutter, helt alene.

Trin 1 · Én gang · ca. 15 min

Montér skinnen

  1. 1Saml de tre profiler til én skinne med en unbrakonøgle.
  2. 2Læg den samlede skinne op på taget ud for tagankrene.
  3. 3Flugt de tre adaptere med tagankrene og spænd dem.
  4. 4Sænk skinnen ned over tagankrene.
  5. 5Spænd hver adapter fast med unbrakonøglen.
Trin 2 · Hver gang · under 10 min

Sæt sejlet op

  1. 1Træk sejlets kederkant ind i skinnen fra den ene ende.
  2. 2Rejs de fire støtteben.
  3. 3Forankr med de seks jordankre og spænd ud med stropperne.
  4. 4Justér vinklen, og nyd skyggen.
Ingen boring. Ingen huller. Ingen permanente ændringer.Fuld montagevideo er på vej
Sådan monteres den

Alle varevogne forlader fabrikken med fæstepunkter på taget, som det du ser på billedet. NordicStealth monteres på dem, ikke ved siden af dem. Skinnen sidder altså på fastgørelsespunkter, som bilen er bygget med. Ingen boring, ingen fugemasse og ingen permanente ændringer på bilen. Fiat Ducato, Peugeot Boxer og Citroën Jumper er dækket direkte, og til Mercedes Sprinter og VW Crafter følger der en adapter tilpasset den enkelte model, så samme skinne og sejl passer alle fem platforme.

Fabriksankeret, der allerede sidder på bilen. Det er her skinnen fæstner.
Fabriksankeret, der allerede sidder på bilen. Det er her skinnen fæstner.

Ét produkt passer alle de store van-platforme. Fiat Ducato, Peugeot Boxer, Citroën Jumper, Mercedes Sprinter og VW Crafter, med den rigtige ankeradapter til hver model.

Kompatibilitet

Ét system. Alle store platforme.

100%
af de store van-platforme
Fiat
Ducato
2006 og frem
Peugeot
Boxer
2006 og frem
Citroën
Jumper
2006 og frem
Mercedes
Sprinter
Tagmonteret adapter
VW
Crafter
Tagmonteret adapter

Fiat Ducato, Peugeot Boxer og Citroën Jumper er i praksis den samme bil og har de samme fabriksmonterede ankre på taget. Mercedes Sprinter og VW Crafter dækkes med tagmonterede adaptere, så det samme system passer alle fem platforme, uden permanente ændringer.

Fordele

Hvorfor NordicStealth?

NordicStealth
Thule Omnistor
Skyggeoverflade
14,5 m²
7–9 m²
Synlighed på vejen
Kun smal aluminiumsskinne
Fuld kassette permanent på taget
Opbevaring
Pakkes ned i vanen
Altid monteret på ydersiden
UV-beskyttelse
Marin sejldug · UPF 50+
PVC-vinyl
Systemvægt
15 kg
28-35 kg
Montering
Du monterer selv · ca. 15 min
Monteres typisk hos forhandler
Følger med vanen
Ja · du tager den med til næste bil
Nej · forbliver på bilen
Feedback

Fra vanlife-miljøet.

Tilbagemeldinger fra vanlife-profiler, der har fulgt produktet før lancering. De har ikke købt systemet, og de er ikke betalt for at udtale sig. Citaterne er gengivet med deres tilladelse.

Her i Norge kan man få pludselige vindstød, og så er jordankre, dug og bardunpunkter underdimensionerede på en almindelig markise. Med NordicStealth kan du sikre med hele seks jordankre, og stængerne føles langt mere solide end de tynde aluminiumsstænger på en normal markise.
Frigg & Tourne
@frigg_tourne · Norge
Når jeg taler med folk om deres kassettemarkiser, siger de alle det samme: vi har den næsten aldrig ude, den mindste smule vind, og den skal pakkes væk. Jeres ser fænomenal ud, premium og faktisk brugbar.
Scott Ashmore
@theonyxcamper
Der findes konkurrenter, der bruger magneter til lignende markiser, men jeres skinnesystem virker langt mere sikkert, og bilen holder et helt rent look, når markisen ikke er sat op.
Josh
@rollendesleben
Jakob Hjortborg
Jakob Hjortborg
Grundlægger, NordicStealth
Historien bag

Bygget af en smed. Testet i virkeligheden.

Jeg er uddannet rustfast klejnsmed og byggede køkkener til campervans hos en forhandler. Hans kunder ville have skygge, men sagde nej til markiser, der ødelagde bilens rene look. Så jeg byggede de første NordicStealth-enheder i hånden og testede dem hos forhandleren gennem mange måneder, før produktionen gik i gang.

MaterialePulverlakeret aluminium, sort
Fuld længde3.435 mm
Sektioner3 × 1.145 mm
Keder-kanalIntegreret · enkelt-indstik
Sidejustering435 mm
FastgørelseFabrikkens standard tagankerpunkter via præcisionsadaptere
Permanente ændringerIngen
Mål5.600 × 3.000 mm
Skyggedækning14,5 m²
MaterialeMarine grade 100% solution-dyed acryl
Sejldensitet320 g/m²
Tykkelse0,62 mm
UV-klassificeringUPF 50+
VejrbestandighedVejrægte 4-5 · lysægte 7-8 (ISO 105)
Rivstyrke≥9,96 lbf warp / ≥4,87 lbf weft (ASTM D2261)
Trækstyrke≥594,92 lbf warp / ≥336,19 lbf weft (ASTM D5034)
Bolte og møtrikkerRustfrit stål
Karabiner og øjerPulverlakeret
Støtteben4× · 20 × 20 mm alu
Jordankre
Stropper6× + 1 pulley-strop
Systemvægt15 kg
Sejlet alene5,15 kg
Transporttaske123 × 20 × 20 cm
PlatformFiat Ducato, Peugeot Boxer, Citroën Jumper · Mercedes Sprinter og VW Crafter via tagadapter
Modelår2006 og frem (Ducato, Boxer, Jumper)
Markedsdækning100% af de store van-platforme
MonteringKunden monterer selv · ingen permanente ændringer
Alternativ monteringTagbøjle (min. 3 fæstepunkter)
OpsætningstidUnder 10 min · 1 person · intet værktøj
RengøringSkyl med vand · mild sæbe maks. 30 °C
TilgængelighedQ1 2027
3× SkinnesektionAluminium, pulverlakeret sort
1× Skyggesejl5.600 × 3.000 mm. Marin sejldug, UPF 50+
6× JordankerAluminium · 2-delt · øvre + nedre 1 m
6× SpændestropMed spænde, sort
1× TransporttaskeIndeholder sejl, stropper og pæle. Skinnen forbliver på bilen.
1× BeslagpakkeBeslag til montering af skinnen
AluminiumsskinnePulverlakeret aluminium, sort.
SkyggesejlMarin sejldug med UPF 50+ solbeskyttelse, der holder i op til ti år. Kanten glider ind i skinnen.
Bolte og beslagBolte og møtrikker i rustfrit stål. Karabiner og øjer er pulverlakeret, så det ikke ruster.
JordankreAluminium, pulverlakeret. 2-delt: øvre og nedre sektion, 1 m hver.
Priser
12.500
DKK

Inkl. 25% moms · Gratis levering til DK, DE og EU

Komplet system: skinne + sejl + beslag + taske

Én pris, ingen tilkøb. Ankeradapter til din model, seks jordankre, stormstropper og taske er med.

En kassettemarkise i fuld størrelse ligger typisk i samme prisleje, før montering hos forhandler er betalt. NordicStealth monterer du selv, og alt er med i prisen.

Hvad er inkluderet
  • ·Komplet aluminiumsskinne (3 sektioner)
  • ·UPF 50+ sejl i marin sejldug
  • ·Sejlstænger
  • ·6× jordankre + 6× stropper
  • ·Transporttaske
  • ·Ankeradaptere, beslag og monteringsvejledning
Reservér din plads

Gratis og uforpligtende. Ingen betaling nu, du beslutter dig først ved lancering.

Lancering Q1 2027 · Founder-pris til de første 100

Lancering
Q1
2027
  • ·Designet og udviklet i Danmark
  • ·Gratis levering til DK, DE og EU
  • ·Følger med dig til din næste bil
Kontakt

Spørgsmål om systemet?

En stealth-markise er en markise til campervan, der ikke er til at få øje på, når den er pakket væk. Hos NordicStealth følger kun en smal aluminiumsskinne taglinjen, mens sejl, stropper og pæle ligger inde i bilen. Til forskel fra en stor, klodset kassettemarkise er der intet, der afslører, at bilen er en campervan, når den holder parkeret i byen.

Den passer til Fiat Ducato, Peugeot Boxer og Citroën Jumper fra 2006 og frem. De tre modeller er i praksis den samme bil og har de samme fabriksmonterede ankre på taget, uanset hvilken længde bilen har. Til Mercedes Sprinter og VW Crafter findes tagmonterede adaptere, så det samme system også passer dem.

Nej. Skinnen klikkes fast på bilens egne fabriksankre på taget med små adaptere. Der skal hverken bores, fuges eller laves huller, og du kan tage skinnen helt af igen, uden at der er spor tilbage.

Under 10 minutter, og du kan gøre det helt alene uden værktøj. Sejlets kant glider ind i skinnens spor fra den ene ende, lidt ligesom en lynlås, og så spænder du sejlet ud. Selve skinnen monterer du kun én gang, det tager cirka 15 minutter med en unbrakonøgle.

Kun den smalle skinne bliver siddende på taget. Sejlet, stropperne og jordankrene pakker du ned i tasken inde i bilen, for eksempel under sengen, bag sæderne eller i et gulvskab.

Q1 2027. Reservér din plads nu, og sikr dig founder-pris som en af de første 100. Køber du ved lancering, er du samtidig med i lodtrækningen om at få hele dit køb refunderet.

12.500 kr. inklusive moms, med gratis fragt til DK, DE og resten af EU. Prisen er for det komplette system: skinne, sejl, beslag, stropper, ankre og transporttaske. Reserverer du din plads nu, sikrer du dig founder-pris.

Sejlet spændes op med seks jordankre og stormstropper, og de forstærkede stænger holder det stramt. Det står markant mere stabilt end en solsejl eller en drive-away-markise, og alt stormsikringsudstyret følger med i prisen. Den har stået op i 15 m/s uden problemer.

Ja. Sejlet er marin sejldug og vandafvisende. Det suger ikke vand til sig, så det bliver ikke tungt og gennemblødt, og du pakker det ikke vådt og klamt sammen, som man kender det fra billige sejl.

Skinnen kan lave lidt lyd i fart, og helt lydløs bliver den ikke. Men det er ingenting sammenlignet med en stor kassettemarkise monteret på siden af bilen.

Jordankrene kræver et blødt underlag som græs eller jord. Til hårdere underlag findes der specielle ankre, og en løsning til asfalt og fliser er noget, vi arbejder på. Det vil vi hellere være ærlige om end love for meget.

Mercedes Sprinter og VW Crafter dækkes med tagmonterede adaptere, så systemet passer direkte. En løsning til Ford Transit og en version med mindre sejl til VW T5/T6 er på tegnebrættet. Har bilen tagbøjler med mindst tre fæstepunkter, kan skinnen ofte monteres den vej. Skriv til os, så giver vi besked, når din model er dækket.

Sejlets keder på Ø7,5 mm passer de fleste eksisterende keder-skinner. På sigt bliver det muligt at købe sejlet alene uden skinne og adaptere. Skriv til os, hvis det er dig, så holder vi dig opdateret.

Skinnen sidder ved tagkanten, så en helt almindelig taburet eller et lille trin er nok, når sejlet skal føres ind i sporet.

Er du kun ude to-tre gange om året, er en billigere løsning helt fair. NordicStealth er til dig, der bruger bilen meget, går op i hvordan den ser ud, og vil have stor skygge uden noget synligt monteret på bilen.

Reservér din plads